Jeg havde strikket en halsting/et rør til yngste, sådan en til at sno om halsen et par gange, men den var blevet alt for stor. Vi blev enige om at trevle op og starte forfra igen, med færre masker. Jeg strikkede så lige nogle omgange rib og proklamerede at retstrikning var så nemt at hun selv kunne fortsætte og det gjorde hun så. Hun hygger sig med det og hvor er det altså dejligt at se.
Heldigvis har jeg ikke lovet noget strik væk til jul, så det pres har ikke været der i år. Sneen falder tæt udenfor og ligenu er den store familie juleaften sat ud af spil. For ingen skal risikere liv og lemmer i dårligt vejr, for at holde jul sammen. Så allerede idag blev julegaverne udvekslet så alle havde deres pakker hvis vi er nødt til at tilbringe juleaften hver for sig. Træls, men nødvendigt. Heldigvis har vi garderet os, så vi kan klare maden selv juleaften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar