lørdag den 11. juni 2011

World wide knit in public day eller en dag som museums genstand

Det skortede ikke på gode grin, fremvisning af dejlig strik, gramse på strik, udveksling af opskrifter og ideer, snak om fælles oplevelser og motionering mellem slotsgården og Drabantsalen fordi der kom lidt dryp fra oven. Så som forventet blev både snakketøj, strikketøj og bentøj motioneret. Vi endte med at være 32 strikkende piger på Sønderborg Slot. Vi blev ofte kigget på af de øvrige besøgende og blev enige om at de nok efterfølgende må ha spurgt hinanden om, hvilken periode af historien vi var fra :-) Ikke alle turde nærme sig og kiggede blot på afstand men andre (mest kvinder) gik hen og tog sig en snak med de strikkende piger. Det var bestemt en dejlig dag.
Tak til Margit og Lisbeth som havde taget initiativ til det.
Det "værste" ved sådan en dejlig inspirerende dag
 er at man simpelthen er fyldt med så mange ideer man godt kunne tænke sig at prøve af. (Så er det jo godt at der er fyldt op på lageret:-))



Bedsteveninden afprøvede lige min poncho og det kunne jo være at jeg glemte at hun havde den på når hun skulle hjem, som hun sagde :-)

Vi rykkede indendøre i Drabantsalen og i cafeen, da det alligevel blev for køligt til at sidde ude

2 kommentarer:

  1. Det ser hyggeligt ud!
    Man kunne jo hævde, at I repræsenterede de sidste 500 års håndarbejdshistorie, for så gammel er strikning da, ikke?

    SvarSlet
  2. Det var utroligt hyggeligt. Skægt at et strikketøj i hænderne lige med det samme bryder alle barrierer ned. Strikning er ældre end 500 år og ifølge denne artikel: http://www.knitty.com/ISSUEspring06/FEAThistory101.html. må vi vist høre til i nyere tid ;-)

    SvarSlet